Lektøren/materialevurderingen til Grænsen til Trafallas, del 2 – Skyggen fra Nord er kommet, og jeg er ovenud lykkelig og lettet.
Kategori: Nyheder
Endnu en suveræn anmeldelse af Skyggen fra Nord
“Julie M. Days udvikling som forfatter er fænomenal og den her bog er et tydeligt bevis derpå. Alt er blevet bedre, og mere til. Den her bog indeholder alt en fantasybog bør indeholde og så endda lidt mere til pga. originaliteten i historien – Den her bog er helt for sig selv, på alle gode måder!”
– Nadia Bøgeskov fra The Bookish Bøgeskov.
Tusind tak for den vidunderlige anmeldelse.
Litteratursiden.dk anmeldelse
“Der sker mystiske ting i elverlandet Trafallas, hvor oldgamle kræfter har opnået fornyet styrke. Andet bind i fantasyeventyret om elverlandet Trafallas er seriens hidtil bedste.”
– Pia Bechmann fra Litteratursiden.dk
https://litteratursiden.dk/boeger/graensen-til-trafallas-del-2-skyggen-fra-nord
Tusind tak for den fantastiske anmeldelse.
Skyggen fra Nord – anmeldelse
“Det er ikke så ofte at bøger får rodet så meget op i mine følelser, men jeg skal da lige love for at Julie har formået at få mit hjerte knust og blødt op flere gange igennem disse to bøger. De slutter begge virkelig hjerteskærende og jeg har grædt utroligt mange tårer. ”
– Anne-Mette Højbjerg fra bloggen: Giz-blog.dk
http://www.giz-blog.dk/2018/07/jeg-har-lst-del-12-af-serien-grnsen-til.html
Tusind tak for en forrygende anmeldelse
5 stjerner til Skyggen fra Nord
“Dette er en serie, jeg varmt vil anbefale. Den er virkelig vidunderlig.”
– Benedicte fra bloggen: Boghjemmet.
https://boghjemmet.blogspot.com/2018/06/anmeldereksemplar-grnsen-til-trafallas.html
Tusind tak for den flotte anmeldelse.
Besøg hos Bog & Idé, Odder
Jeg er så heldig at have fået lov til at besøge Bog & Idé i Odder, og jeg glæder mig.
Det sker fredag d. 22. juni fra klokken 15.30 til 17.00, hvor jeg vil være i butikken til en snak om fantasy, elvere og serien: Grænsen til Trafallas. Man er meget velkommen til at tage sin bog under armen, hvis man allerede har købt den og gerne vil have en hilsen med fra mig. Ellers er både del 1 og del 2 til salg i butikken, hvor jeg vil stå klar med en kuglepen til en krusedulle.
Jeg håber, vi ses.
Bloggerevent
I anledning af udgivelsen af del 2 – Skyggen fra Nord i serien Grænsen til Trafallas inviterede forlaget og jeg indenfor til et event for boganmeldere.
Hvis I har lyst til at læse med om, hvordan det var, kan I smutte forbi Kirsten’s blog: Læsehest med fantasy.
http://laesehestmedfantasy.blogspot.com/2018/06/bogbloggerevent-hos-leatherbound.html
📚 Bogreception på udgivelsesdagen 📚
I anledning af udgivelsen af SKYGGEN FRA NORD inviterer forlaget Leatherbound og jeg indenfor til bobler og snacks på releasedagen.
Og alle er hjerteligt velkomne.
Det sker hos Forlaget Leatherbound
Ormhøjgårdvej 27
8700 Horsens
Fredag den 15. juni fra klokken 15.30 til 17.00
Kom forbi til et glas bobler og køb din bog på udgivelses-dagen og få en lille krusedulle med fra mig. 💜📚💜 Jeg håber, vi ses.
del 2 – Skyggen fra Nord
Grænsen til Trafallas, del 2 – Skyggen fra Nord.
Jeg glæder mig helt usigeligt meget til at dele anden del i trilogien “Grænsen til Trafallas” med jer alle.
Det er igen Per O. Jørgensen, der er manden bag forside- og bagsideillustrationer, og jeg er helt pjattet med, hvordan han har vakt en af scenerne fra bogen til live i form af cover.
… Fortsættelsen kommer den 15. juni 2018. Glæd dig! …
(Skal du være den første til at købe bogen så husk at tilmelde dig nyhedsbrevet. NYHEDSBREV)
Livestream
Se med når forlaget Leatherbound og jeg laver livestream fra kontoret onsdag d. 4 juni klokken 19.00.
Vi skal nørde bøger og fantasy, og du kan stille spørgsmål undervejs. Skynd dig at skrive det i kalenderen, eller tilmeld dig begivenheden på facebook.
Det sker alt sammen via forlagets facebookside. Se direkte link: Livestream med Julie M. Day